3. December i ord og begivenheder

DAGENS DATO: Tredje dag i Julemåneden, 21 dage til Juleaften og blot 28 dage tilbage af året.
Dagen har tilnavnet Svends dag, efter en ukendt helgen.

2town.dk bringer hermed lidt facts om dagens dato, således at du er opfrisket på begivenheder der skete på netop denne dato i historien.

Dagens historiske begivenheder:
1818 – Illinois bliver den 21. stat i USA.
1912 – Bulgarien, Grækenland, Montenegro og Serbien underskriver en våbenhvileaftale med Tyrkiet, hvilket markerer afslutningen på den første Balkankrig.
1944 – Frank Sinatra indspiller i Columbia Records studier sangen ”Old Man River”.
1955 – Elvis Presleys første pladeudgivelse på hans nye pladeselskab RCA kommer på gaden denne dag. Det er singlen ”Mystery Train” / ”I Forgot to Remember to Forget”.
1979 – Ved en The Who-koncert i Cincinnati i USA bliver 11 tilskuere trampet ihjel, da der opstår panik blandt mængden.
1984 – I den indiske by Bhopal omkommer mindst 2.500 mennesker ved verdenshistoriens største giftkatastrofe, da gift slipper ud fra den amerikanskejede Union Carbide fabrik i byen.
1989 – Kommunistpartiet i DDR træder tilbage.
1992 – Skibsreder Henrik Johansen og direktør Ole B. Hansen idømmes 40 dages hæfte, mens kaptajn Hugo Larsen idømmes 60 dages hæfte for skibskatastrofen med Scandinavian Star, hvor 158 mennesker omkom i en brand i april 1990.
1999 – Danmark rammes af århundredets værste orkan. 6 mennesker omkommer på orkannatten. En syvende dør et par dage senere som følge af skader pådraget under orkanen. Orkanen anretter skader for anslået op mod 3 milliarder kroner.

Dagens fødselarer:
1684 – Ludvig Holberg, dansk-norsk komedieforfatter (død 1754).
1945 – Hans Hækkerup, tidligere dansk forsvarsminister (død 2013).
1948 – Ozzy Osbourne, britisk sanger.
1952 – Mel Smith, engelsk komiker (død 2013).
1960 – Daryl Hannah, amerikansk skuespillerinde.
1963 – Jan Gintberg, dansk komiker.
1966 – Flemming Povlsen, dansk fodboldspiller og -træner.
1979 – Daniel Bedingfield, engelsk sanger.
1981 – David Villa, spansk fodboldspiller.

.


Del dette indslag