Bud Spencer er død

budspencer728

KENDTE: Bud Spencer har på filmlærredet slået sig vej til succes, men nu er det endegyldigt slut. Familien meddeler at Bud Spencer er afgået ved døden 27. Juni 2016 i en alder af 86 år.

Den italienske skuespiller Bud Spencer, der er kendt for en række roller i westernfilm, er død. Han blev 86 år.

Det oplyser hans familie ifølge nyhedsbureauet AFP.

“Det er med stor sorg, at vi kan meddele, at Bud er fløjet videre til sin næste rejse”, skriver familien på Spencers Twitter-profil.

Bud Spencer blev født i den sydlige italienske by Napoli og døbt Carlo Pedersoli. Men verden lærte ham for alvor at kende under kunstnernavnet. Det blev sammensat med inspiration fra skuespilleren Spencer Tracey og den amerikanske øl Budweiser.

 

En westernsucces
I 1960’erne slog han igennem med Mario Girotti – bedre kendt under sit kunstnernavn Terence Hill – i filmen “Manden, De Kaldte Englefjæs”. Filmen blev startskuddet til en række film, hvor de to slog sig vej til succes.

Frem til 1985 kom der en lind strøm af succesrige film med de to i hovedrollerne i film som “De kalder mig Trinity” og “Jeg hedder stadig Trinity”. Ofte spillede Bud Spencer cowboy eller politimand.

 

 

 


Del dette indslag