John “Faxe” som målmand?

johnfaxejensen430SPORT/FODBOLD: John “Faxe” Jensen blev højst overraskende også en del af transfervinduets afslutning. Den 48-årige danske EM-helt fik tilbudt et job, han dog næppe ville kunne varetage særlig godt. Det viste sig efterfølgende også at bero på en misforståelse.

Manden, der er blandt andet er berømt for at ramme den lige i røven, fik en opringning fra den tidligere målmand og nuværende målmandstræner i Oldham, Bobby Mimms, der spurgte, om Faxe havde mod på at blive “the second” i klubben, hvilket kan være slang for assistenttræner.

Faxe blev fristet, men ville lige høre mere til løn og klubbens situation, og da Mimms begyndte på løndelen, undrede Faxe sig.

“Gider du gentage, hvad du sagde om lønnen? Altså hvad mener du med kampbonus”, spurgte han.

Målmandstræneren forklarede, at John “Faxe” Jensen ville få en bonus, hver gang han kom på banen.

“På banen? Jeg er 48 år gammel for helvede”, svarede Faxe, og så blev der ellers ret stille.

Da Bobby Mimms opdagede, at han rent faktisk snakkede med den danske EM-helt og ikke målmanden Brian Jensen – også kendt som “The Beast” – brød han ud i grin.

“Men på den måde var det altså lige før, jeg havde nået at skrive under og gøre comeback som 48-årig. Og som målmand”, konstaterer John Faxe med et stort grin ifølge BT.

 

Kilde: Lokalbold.dk


Del dette indslag