Junckers solgt

junckers430KØGE: En investorgruppe bestående af Junckers’ direktion med CEO Carsten Chabert, formanden Holger C. Hansen samt bestyrelsesmedlem Asbjørn Berge i spidsen, køber nu virksomheden af ejerne som er Axcel, LD Equity samt en række mindre aktionærer.

Da der samtidig er lavet en tre-årig aftale med hovedbankforbindelsen om Junckers kreditfaciliteter, er der skabt et sundt fundament for den fremtidige drift.

Siden den økonomiske krise indtrådte i 2008, har Junckers haft svære afsætnings-vilkår. Ledelsen og bestyrelsen har siden lagt store kræfter i at sikre virksomhedens overlevelse ved at forbedre og effektivisere driften. Det er på trods af mange gode tiltag ikke lykkedes at skabe en positiv bundlinje, men der er skabt et sundt fundament for at videreudvikle selskabet.

Nu overtager investorgruppen ejerskabet 100% og tilvejebringer samtidig yderligere kapital. Efter ejerskiftet vil egenkapitalen være styrket med ca. 45 mio. kr., gælden reduceret tilsvarende, og likviditetsberedskabet forbedres væsentligt.

 

Læs mere på: Lørdagsavisen

 

 

 


Del dette indslag