Morten Grunwald er død

KENDTE: Det sidste medlem af ‘Olsen Banden’ har nu forladt denne verden. Efter længere tids sygdom er Morten Grunwald død, 83 år gammel.

Onsdag 14. November sent om aftnen sov Morten Grunwald stille ind efter et længere kræft-forløb.
Det sidste døgn af sit liv var Grundwald indlagt på Sankt Lukas-hospice. Han har selv længe været klar over hvor det bar hen.

 

Hele ‘Banden’ er nu væk
Morten Grunwald har vundet et hav af priser og medvirket i mere end 50 film, hvoraf han nok er mest kendt for de 14 med Olsen Banden.
Med gule strømper, en spøjs gangart og replikken “Skide godt Egon”, gjorde Morten Grunwald danskerne kendt med den evigt optimistiske Benny i Olsen Banden.

Poul Bundgaard, der spillede Keld i Olsen Banden, døde som den første tilbage i 1998.
Ove Sprogøe, der var bandens chef Egon, døde i 2004.
Og nu er bandens sidste medlem Benny (Morten Grunwald) altså også død, 14. November 2018.

 

Gundwalds sidste rolle
Sidste gang, man kunne opleve Morten Grunwald i biograferne, var i 2014, hvor han i filmen “Stille Hjerte” spillede ægtemand til en kvinde (spillet af Ghita Nørby), der på grund af uhelbredelig sygdom vil begå selvmord.

I midten af oktober 2018 fortalte Grunwald offentligheden, at han havde fået kræft og at han havde takket nej til behandling. Blot en måned senere døde han.

 

 

 

Del dette indslag