Øget risiko for demens blandt fodboldspillere

SUNDHED: Professionelle fodboldspillere har tre en halv gange så store risiko for at udvikle demens som resten af befolkningen.

Hvis man har været professionel fodboldspiller, må man indstille sig på, at man har større risiko for at udvikle demens. Det viser et nyt studie af over 7.000 skotske spillere, som Glasgow University har lavet for det engelske fodboldforbund (FA) og den engelske spillerforening (PFA).

Helt præcist var demens tre en halv gange så hyppig blandt de tidligere fodboldspillere end blandt den øvrige befolkning. Det er så højt, at Spillerforeningen i Danmark vil have gjort noget ved årsagerne.

“Fra spillerside kan vi jo ikke leve med det her. Vi vil tage problemet op alle steder, hvor vi sidder med, og det er blandt i både UEFA og FIFA”, siger Spillerforeningens direktør Mads Øland.

I undersøgelsen har man sammenlignet dødsfald blandt 7.676 tidligere fodboldspillere og sammenlignet det med 23.000 dødsfald blandt den almindelige befolkning i Skotland. De spillere, man har undersøgt, var aktive på mellem 1900 og 1976.

Mens den altså viste en forhøjet risiko for demens, viste undersøgelsen også, at tidligere fodboldspillere i sjældnere grad døde af eksempelvis hjertesygdomme, formentlig fordi de har levet et aktivt liv.

Kilde: Tipsbladet.dk

Del dette indslag