Politiet opruster fotovogne

fotovogn430DANMARK: Med indgangen til 2015 får Politiet nye fotovogne med digitalt udstyr, som betyder, at langt færre fotos af fartglade bilister må kasseres på grund af dårlig kvalitet.

Tidligere har op mod 40 procent af billederne på landsplan måttet kasseres på grund af dårlig kvalitet.

Men det er ikke alene kvaliteten af udstyret der oprustes på. De nye fotovogne bliver på gule nummerplader som mange andre varevogne og er derfor sværere at spotte, og samtidig er det nye fotoudstyr mobilt.

“Det betyder, at vi kan parkere bilen i en indkørsel og så have kameraet placeret på fortovet”, forklarer politiassistent Bent Mathiesen fra den Automatiske Trafik kontrol hos Nordjyllands Politi, der bliver de første på landsplan med de nye vogne og nye udstyr.

Dermed er det ikke længere tilstrækkeligt for trafikanter, der kører for hurtigt, at holde udkig efter varevogne på hvide plader parkeret i vejsiden.

 

 

 


Del dette indslag