11. Januar i ord og begivenheder

DAGENS DATO: 11 dage inde i det nye år, hvor der nu er 354 dage tilbage af året. Dagen i dag er Hyginus dag, opkaldt efter Roms niende biskop og pave Hyginus, der led martyrdøden i Rom år 142. Iøvrigt er dagen en Tycho Brahes dag – og endda én af de mest uheldige af slagsen.

2town.dk bringer hermed lidt facts om dagens dato, således at du er opfrisket på begivenheder der skete på netop denne dato i historien.

Dagens historiske begivenheder:
1610 – Galileo Galilei opdager Jupitermånen Ganymedes; den sidste af de fire efter ham opkaldte galileiske måner.
1903 – Storm P debuterer som skuespiller på Casino.
1922 – Insulin anvendes for første gang på et menneske.
1964 – Den amerikanske militærkirurg Luther Terry offentliggør en rapport, som dokumenterer, at cigaretrygning er sundhedsskadeligt.
1968 – Sverige indfører moms.
1974 – De første overlevende sekslinger bliver født i Cape Town i Sydafrika.
1983 – BZ’ere i Allotria-huset på Nørrebro i København snyder politiet, der med 400 betjente stormede huset, ved forinden at flygte igennem en tunnel.
2002 – Østre Landsret stadfæster dommen på 6 års fængsel over entreprenøren Kurt Thorsen, mens den tidligere PFA-Byg direktør Rasmus Trads får forkortet sin straf med et år til 5 års fængsel i den såkaldte PFA-sag.
2002 – Guantánamo-basen på Cuba bliver oprettet.
2005 – Næsehornet Inger i Givskud Zoo nedkommer med en pige på 60 kg. Det er første gang siden 1982, der bliver født et næsehorn i Danmark.
2006 – Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg afgør, at såkaldte eksklusivaftaler, der tvinger lønmodtagere til at være medlem af et bestemt fagforbund, krænker menneskerettighederne. Afgørelsen går imod en dansk højesteretsdom.

Dagens fødselarer:
1913 – Karl Stegger, dansk skuespiller (død 1980).
1935 – Ghita Nørby, dansk skuespillerinde (80 år)

Dødsfald på datoen:
2014 – Ariel Sharon, israelsk politiker (født 1928).


Del dette indslag