15-årige dansker skal løbetræne med Usain Bolt (WebTV)

15-årige danske Kristoffer Hari kan måske blive verdens hurtigste hvide mand
15-årige danske Kristoffer Hari kan måske blive verdens hurtigste hvide mand

 

SPORT/ATLETIK: Han er dansk og bare 15 år, men han er allerede nu Europas hurtigste teenager på 100 meter. Nu giver sponsorerne fra sportstøj-giganten Puma, 15-årige Kristoffer Hari fra Taastrup, en kanon-oplevelse i form af et træningsophold i Jamaica hos legenden over dem alle: Usain Bolt.

15-årige Kristoffer Hari og hans hurtige 100-meterfødder var for få dage siden på sponsortur til Tyskland.

I byen Herzogenaurach ved Nürnberg tilbragte han, sammen med farmand og træner: Stefan Hari, en dag hos sportstøjgiganten Puma.

Det gjorde de, fordi det nye sprintertalent for to uger siden underskrev en treårig kontrakt med Puma. Akkurat som manden med verdensrekordtiden på 9,58 sekunder på 100 meter, jamaicanske Usain Bolt, også gjorde som 16-årig.

Den unge dansker fik ved samme lejlighed lov til at shoppe løs af Pumas varelager. På tyskernes regning fik Hari både nye sko, shorts og bluser til sportstasken.

 

Træningsophold hos Bolt i Jamaica
Kristoffer Hari’s nye kontrakt med Puma byder dog på meget mere end blot sportstøj og dejlige kontanter. Til efteråret 2014 er der nemlig udsigt til at skulle løbe med og lære af legenden Bolt, når Kristoffer Hari skal til Jamaica og træne med rekordmanden.

Og skal man tro Kristoffer Haris far og træner: Stefan Hari, bliver der plads til andet end hårdt arbejde og udveksling af løbeteknikker med Bolt.

“Vi kommer til at sidde og snakke sammen om forskellige ting, og vi kommer helt sikkert også til at fjolle rundt, for det kan Bolt jo godt lide”, siger Stefan Hari ifølge Ekstra Bladet.

Da Hari underskrev kontrakten i Danmark, udtalte Pumas Running Manager i Norden: Jacob Gliese, at han tror, danskeren kan blive ’verdens hurtigste hvide mand’. Hvis det skal ske, skal Hari sprinte fra franske Christophe Lemaitres rekordtid på 9,98 sekunder.

Kristoffer Hari’s hidtil bedste tid på 100 meter er 10:37.

 


Del dette indslag