19. Juli i ord og begivenheder

DAGENS DATO: Vi er nu 200 dage inde i året og der er blot 165 dage tilbage af året.
Justas dag. Efter en spansk kvinde, som ikke ville aflevere en af sine pottemagerskåle til et optog for en hedensk gudinde, og derved blev afsløret som kristen – og efterfølgende martyrdræbt.

2town.dk bringer hermed lidt facts om dagens dato, således at du er opfrisket på begivenheder der skete på netop denne dato i historien.

Dagens historiske begivenheder:
1903 – Den 32-årige franskmand Maurice Garin vinder den allerførste udgave af cykelløbet Tour de France. Løbet var på ca. 2.400 km og fordelt på blot 6 etaper.
1930 – Ved det første fodbold VM i Uruguay dømmes det første straffespark i en VM-slutrunde i kampen mellem Chile og Frankrig.
1952 – De 15. olympiske sommerlege åbner i Helsinki i Finland med 69 deltagende lande.
1969 – Belgieren Eddy Merckx vinder sin første af fem sejre i Tour de France.
1976 – Ved OL i Montreal i Canada vinder det danske 100 km hold i cykling bronze. Holdet består af Verner Blaudzun, Jørgen Emil Hansen, Jørn Lund og Gert Frank.
1985 – Omkring 320 omkommer, da en dæmning og et dige bryder sammen nord for den lille italienske by Stava, og en flodbølge af vand, ler og mudder rammer byen, der nærmest bliver skyllet væk.
1989 – 112 af 296 passagerer på en amerikansk DC-10’er omkommer, da flyet styrter i nærheden af Sioux City i Iowa, USA.
1992 – Den italienske mafia-anklager Paolo Borsellino og fem af hans livvagter bliver dræbt ved et bombeattentat i Palermo på Sicilien. To måneder tidligere var den førende mafiabekæmper i Italien, dommer Giovanni Falcone, blevet myrdet ved et lignende attentat.
2006 – Danske Michael Rasmussen vinder efter et soloridt kongeetapen i Tour de France over løbets højeste tinder og erobrer samtidig den prikkede bjergtrøje.

Dagens fødselarer:
1947 – Brian May, guitarist i Queen.
1972 – Ebbe Sand, dansk fodboldspiller.
1972 – Peter Sand, dansk fodboldspiller.


FØLG/LIKE OS PÅ FACEBOOK >>  – Like os på Facebook, og få vores tophistorier direkte på din væg.




Share This Post