DAGENS DATO: Så er vi 262 dage inde i året og der nu er 103 dage tilbage af året. Det er Constantias dag. Constantia kom ind i kalenderen år 1700, men er ikke et helgennavn. Iøvrigt er det international Talk Like a Pirate Day – en mærkedag opfundet i 1995 af amerikanerne John Baur og Mark Summers.
2town.dk bringer hermed lidt facts om dagens dato, således at du er opfrisket på begivenheder der skete på netop denne dato i historien.
Skulle du have supplerende oplysninger om begivenheder på datoen, så mail gerne disse til på info@2town.dk således at vi kan få opdateret vores database til næste års brug.
Vi ønsker en god dag til dig derude, hvor end du måtte befinde dig.
Dagens historiske begivenheder:
1881 – USA’s 20. præsident James A. Garfield dør efter i flere måneder at have svævet mellem liv og død efter et skudattentat 2. juli samme år.
1908 – Det Ny Teater i København åbner.
1960 – En ny dans, the twist, lanceres i USA. Det sker af Chubby Checker i et Hank Ballard nummer.
1968 – Savage Rose (bestående af brødrene Anders og Thomas Koppel og sangerinde Anisette) debuterer i Tivolis Koncertsal.
1975 – BBC udsender første episode af Fawlty Towers (Halløj på badehotellet).
1981 – For første gang i 11 år spiller Simon og Garfunkel en koncert sammen. Det sker i Central Park i New York med 400.000 tilhørere.
1995 – To danske FN-soldater omkommer og otte såres under serbisk beskydning.
Dagens fødselarer:
1882 – Storm P, kunstner (død 1949).
1923 – Lily Broberg, dansk skuespiller (død 1989).
1934 – Brian Epstein, Beatles’ manager (død 1967).
1947 – Jens Rugsted, dansk musiker og komponist.
1949 – Twiggy (Lesley Hornby), engelsk fotomodel og skuespiller.
1962 – Janni Kjær, tidligere rejsebureauindehaver af Spies.