23. Januar i ord og begivenheder

DAGENS DATO: Så er vi 23 dage inde i året og der nu er 342 dage tilbage af året. Dagen i dag er Erementius dag, opkaldt efter en kvinde med helbredende evner, der blev stenet på veninden, Sankt Agnes’ grav. I middelalderen blev hun ofte påkaldt af gravide kvinder, på grund af rygter om at hun kunne lindre kolik hos småbørn.

2town.dk bringer hermed lidt facts om dagens dato, således at du er opfrisket på begivenheder der skete på netop denne dato i historien.

Dagens historiske begivenheder:
1556 – Dette år forekommer det alvorligste jordskælv i jordens historie: 830.000 mennesker menes dræbt i Shaanxi-jordskælvet i Kina.
1951 – Det danske hospitalsskib Jutlandia afsejler fra Danmark til Korea for at kunne yde assistance i Koreakrigen.
1954 – Forfatteren Ernest Hemingway styrter ned med et fly, men overlever.
1956 – Danmarks første motorvej, Hørsholmvejen, åbner. Det sker dog ikke uden problemer. De 13 rutebiler med 300 indbudte gæster kører fast i sneen, der var faldet under en kraftig snestorm to dage før.
1968 – Statsminister Jens Otto Krags socialdemokratiske regering taber dagens Folketingsvalg. Ny statsminister bliver den radikale Hilmar Baunsgaard – for den første borgerlige regering siden 1953.
1971 – Fangerne i de danske fængsler får lov til at læse porno.
1973 – Ved en fredskonference i Paris lykkes det at forhandle sig frem til en våbenhvile i den 13 år gamle Vietnamkrig.
1986 – Rock and Roll Hall of Fame optager sine første medlemmer: Chuck Berry, James Brown, Ray Charles, Fats Domino, The Everly Brothers, Buddy Holly, Jerry Lee Lewis og Elvis Presley.
1997 – Madeleine Albright bliver USA’s første kvindelige udenrigsminister.

Dagens fødselarer:
1941 – Judy Gringer, dansk skuespillerinde.
1944 – Jørn Duus, dansk reklamemand.
1957 – Caroline, prinsesse af Monaco.


Del dette indslag