26. Januar i ord og begivenheder

26januar430DAGENS DATO: Så er vi 26 dage inde i året og der nu er 339 dage tilbage af året. Dagen i dag er Polykarps dag, efter apostelen Johannes’ elev Polykarp, der var biskop i Smyrna og led martyrdøden 86 år gammel omkring år 155.

2town.dk bringer hermed lidt facts om dagens dato, således at du er opfrisket på begivenheder der skete på netop denne dato i historien.

Skulle du have supplerende oplysninger om begivenheder på datoen, så mail gerne disse til på info@2town.dk således at vi kan få opdateret vores database til næste års brug.

Vi ønsker en god januardag til dig derude, hvor end du måtte befinde dig.

 

Dagens historiske begivenheder:
1905 – Verdens største diamant på 3.106 karat bliver fundet i Premierminen ved Pretoria i Sydafrika. Den får navnet Cullinan-diamanten efter minens opdager og blev forarbejdet til 106 slebne diamanter. Den største af disse var på 530,2 karat.
1939 – Francisco Francos styrker indtager Barcelona, hvilket reelt markerer afslutningen på den spanske borgerkrig.
1972 – Den jugoslaviske stewardesse Vesna Vulovic overlever et flystyrt fra 10.160 meters højde, da et DC-9 fly eksploderer over Srbská Kamenice i Tjekkoslovakiet. Det er det længste fald, nogen har overlevet uden brug af faldskærm.
1974 – Israeleren Uri Geller sætter hele Danmark på den anden ende ved at bøje gafler i tv, og han får ellers ødelagte ure til at gå igen. Det sker hjemme hos folk, der sidder og ser på udsendelsen.
1987 – Coca-Cola bliver udnævnt til den mest populære sodavand i USA og skubber dermed Pepsi-Cola ned på andenpladsen.
1990 – Et voldsomt stormvejr over det nordvestlige Europa koster over 100 døde. Især Storbritannien bliver hårdt ramt – det er det værste uvejr, der har ramt de britiske øer i det 20. århundrede. Stormen koster fire danske søfolk livet.
1993 – Václav Havel vælges til præsident for Tjekkiet.
1998 – På tv nægter Bill Clinton at have haft “et seksuelt forhold” med Monica Lewinsky.
2001 – Indien bliver ramt af det værste jordskælv i 50 år, da et voldsomt jordskælv af 90 minutters varighed rammer det nordvestlige Indien. 30.000 mennesker omkommer. Én million bliver hjemløse, og 4.000 landsbyer bliver lagt i ruiner.
2005 – Operaen i København opfører Aida – og hermed åbnes det nye operahus for alvor.

 

Dagens fødselarer:
1925 – Paul Newman, amerikansk skuespiller (død 2008).
1953 – Anders Fogh Rasmussen, tidl. dansk statsminister.
1956 – Anders Bech-Jessen, dansk tv-vært.
1961 – Wayne Gretzky, canadisk ishockeyspiller, -træner og holdejer.
1963 – José Mourinho, portugisisk fodboldtræner.
1982 – Christiane Schaumburg-Müller, dansk skuespiller.

 

 

 


Del dette indslag

Post Comment