ERHVERV: Den tyske discountgigant, Aldi, trækker sig fra det danske marked. Beslutningen er taget som led i en transformationsstrategi, hvor man vil fokusere på de øvrige otte markeder i Europa, hvor Aldi oplever større og bedre vækst end i Danmark.
Norske Rema 1000 overtager dog 114 af Aldis i alt 188 danske butikker. Aldi lukker eller sælger de resterende butikker i løbet af Januar 2023.
En beklagelig beslutning
Cirka halvdelen af Aldis i alt 2800 medarbejdere vil overgå til Rema 1000.
“Efter nøje gennemgang af aktiviteterne i alle markeder har Aldi Nord truffet en vanskelig men nødvendig strategisk beslutning om at forlade det danske marked”, siger Finn Tang, administrerende direktør i Aldi Danmark i pressemeddelsen.
“Det er en beklagelig beslutning for mange af vores loyale og dygtige medarbejdere, som udgør rygraden i Aldis danske forretning, og vi vil gøre vores yderste for at sikre dem den bedst tænkelige fremtid”, fortsætter Fing Tang.
Aldi har været i Danmark siden 1977, men nu er det altså endegyldigt slut.
.