Dagens Fødselar: Phil Collins fylder 64 år (WebTV)

philcollins400MUSIK: Philip David Charles Collins (født 30. januar 1951 i London), bedre kendt som Phil Collins, er en engelsk pop/rock-musiker. Han er bedst kendt som forsanger og trommeslager i rock and roll-bandet Genesis, men har også udgivet flere solo-album. Blandt hans største hits kan nævnes “Against All Odds”, “Another Day in Paradise” og “In the Air Tonight”.

Phil Collins sang hovedvokal på otte sange, der blev nummer 1 på Billboard Hot 100 i årene 1984-1989; syv sange som solist og en sammen med Genesis. Hans singler, som ofte handler om tabt kærlighed, varierer fra “In the Air Tonight” med dens markante trommelyd over “Sussudio” med dens dansevenlige pop og till mere politiske sange som “Another Day in Paradise”. Hans internationale popularitet ændrede Genesis fra et progressiv rockband til et fast navn på hitlisterne og en tidlig MTV-drivkraft.

Collins’ professionelle karriere begyndte som trommeslager, først med det obskure rockband Flaming Youth og derefter med det mere berømte Genesis. I Genesis sang Phil Collins oprindeligt kun baggrundsvokal for forsangeren Peter Gabriel, men da denne forlod Genesis i 1975 blev Collins forsanger i bandet. Som årtiet sluttede, fik Genesis sit første internationale hit “Follow You Follow Me” som demonstrerede en begyndende musikalsk ændring i retning af pop i forhold til bandets tidlige år.

Collins’ efterfølgende solokarriere, som har været meget påvirket af hans eget liv, har givet både ham selv og Genesis kommerciel succes. Ifølge Atlantic Records var Collins’ totale salg på verdensplan som soloartist over 150 millioner.

I marts 2011 meddelte Phil Collins, at han (blandt andet) af helbredsmæssige årsager ville holde en pause i sin karriere, hvilket ledte til en del skriverier om, at han helt ville trække sig tilbage. Dette blev kort tid efter bekræftet på hans officielle hjemmeside.

 

 

Kilde: 2town-Radio.com

 

 


Del dette indslag