Dagens Joke: Den unge blondine og sømanden

dagensjoke430DAGENS JOKE: Endnu et fælt eksempel på hvorledes sexhungrende udspekulerede sømænd narer uskyldige blonde piger.

 

En ung og smuk blond pige var så deprimeret at hun ville ta’ sit eget liv ved at hoppe i havet. Hun stillede sig op på havnekajen og var netop på vej til at hoppe i, da en ung pæn sømand så hende og tænkte på hvorfor hun stod der og græd.
Hun svarede at hun ville ta sit eget liv.
Han syntes det var synd for hende og sagde:

“Se, du har en masse at leve for. Jeg rejser til Amerika i morgen tidlig og hvis du vil, så kan jeg smugle dig med mig på skibet”.

Han flyttede sig tættere på pigen og lagde armen rundt om hende, og sagde til hende:

“Jeg gør dig lykkelig, og du gør mig lykkelig?”

Pigen snøftede:
“Ja” – Hvad havde hun at tabe?

Om natten smuglede sømanden hende om bord og gemte hende i en af redningsbådene. Derefter bragte han med jævne mellemrum smørrebrød, frugt og noget at drikke til hende. Hver gang han var der elskede de længe og heftigt.

Tre uger senere blev hun opdaget af kaptajnen under en rutineinspektion.

“Hva laver du her?”, spørger kaptajnen.

“Jeg har en aftale med en af sømændene”, forklarede hun, og fortsatte:

“Jeg får mad og drikke og en rejse til Amerika. Til gengæld må han kneppe mig så meget han orker”.

Kaptajnen svarede:

“Så har han virkelig skudt papegøjen, for det her er Molslinien”

 


Del dette indslag