Danmarkspremiere på Citroën C4 Picasso

citroënc4picasso640

Citroën lancerer nu en helt ny generation af familiebilen C4 Picasso, der i design, kvalitet og udstyrsniveau har begejstret de danske anmeldere. Den nye C4 Picasso kan opleves til Åbent Hus den 24.- 25. august.

Citroëns MPV C4 Picasso har haft stor succes i Danmark. Nu kommer en helt ny udgave, der er baseret på Citroëns nyeste teknologi og design. Køreegenskaberne er udviklet med fokus på køreglæde, og kabinen er indrettet med masser af detaljer, så den dækker familiens behov for plads og fleksible indstillinger.

“Citroën C4 Picasso er en oplagt model at vælge til familiens lange ture og bilferier i Danmark og Europa, hvor komforten og den lange udstyrsliste virkelig viser sit værd”, siger Carsten Larsen fra Auto-House i Køge, som holder Åbent Hus 24. og 25. august i tidsrummet 11-16.

Mindre vægt, mere plads
Der er arbejdet med rummeligheden i den nye model. Bagagerummet er blevet 40 liter større og
med en kapacitet på 537 liter skulle der være plads til hele familiens oppakning.

Takket være en helt ny platform, aerodynamik og materialevalg er det lykkedes at skære hele 140 kg af bilens vægt. Resultatet er endnu bedre køreegenskaber og bedre brændstoføkonomi.

Den mest økonomiske udgave af den nye C4 Picasso har et EU-mix på op til 26,3 km/liter og udleder blot 98 g CO2 pr. km.

Man kan glemme alt om traditionelle instrumenter. For at give bilen en moderne og brugervenlig betjening er instrumenteringen i den nye C4 Picasso bygget op om to skærme med en 7” tommer touch screen og en 12” tommer skærm.

“Det nye digitale instrumentbord giver brugervenlig og intuitiv betjening. Med 12” HD skærm kan kunderne selv tilsætte grafik med egne billeder. Dermed giver den nye teknologi spændende muligheder for at sætte sit eget personlige præg på bilen”, fortæller Carsten Larsen.

Citroën C4 Picasso har fået topkarakterer med fem stjerner i Euro NCAP-testen og med ny kreativ teknologi er der ekstra hjælp til en sikker kørsel. Som eksempel kan nævnes blindvinkelsalarm, aktive sikkerhedsseler med automatisk tilstramning ved risiko for kollision, aktiv fartpilot, som holder afstand til forankørende samt semi-automatisk parkeringsassistance.

Komfort for hele familien
I kabinen er der lagt ekstra vægt på komforten for passagerne med solide picnicborde med lys. Desuden er C4 Picasso udstyret med både USB-stik og 220V stik, så mobiltelefoner, computere og tablets nemt kan oplades på farten.

De tre bagsædestole er lige brede, og ryglænets hældning kan justeres. De kan også foldes sammen, hvis man har brug for mere plads til bagage. Samtidig giver et ekstra overvågningsspejl mulighed for at holde øje med aktiviteterne på bagsædet; en god foranstaltning for en mere sikker kommunikation fra forsæde til bagsæde.

“Vi glæder os til at vise den nye C4 Picasso, der både økonomisk og miljømæssigt er særdeles fornuftig i forhold til størrelsen. Design, kvalitet, sikkerhed og udstyr går op i en højere enhed. Det er en bil alle i familien kan glæde sig til”, siger Carsten Larsen fra Auto-House Køge.

Der findes tre udstyrsniveauer og allerede i første niveau er standardudstyret omfattende. Priserne for benzinversionen begynder ved kr. 259.990, og med dieselmotoren starter priserne ved 265.990 kr.

Se mere herom på: Citroen.dk


Del dette indslag