Dansk Rapper død. Blev blot 36 år

DE KENDTE / MUSIK: Den danske musiker Pelle Rapper (med det borgerlige navn Pelle Møller) er død 17. Marts 2023. Han blev kun 36 år gammel. Så sent som weekenden forinden holdt musikeren releasekoncert for sit seneste slbum: ‘Månebarn’.

Pelle i fuld aktion (PR-foto fra Pelle Rappers hjemmeside)

Det er musikmediet GAFFA, der bringer den triste nyhed:
“Det er med stor sorg, at vi må meddele, at rapperen og aktivisten Pelle er gået bort. Han blev blot 36 år gammel. Han var en medrivende musiker, imponerende improvisator, ihærdig ildsjæl og frem for alt et menneske med stærke værdier, der til det sidste kæmpede for det gode. Gennem livet nåede han sætte sit aftryk på næsten alle områder i hiphopkulturen”, skriver GAFFA.

Rapperens kæreste, Philipa Olivia Dige, skriver på Facebook:
“Det er med den dybeste sorg, at jeg og vi må fortælle, at Pelle er afgået ved døden. Det er fuldstændig forfærdeligt og helt utroligt hjerteskærende. Pelle har betydet rigtig meget, for mange, mange mennesker gennem sine 36 år her på jorden, og kærligheden er uendelig. Han var en klippe, og altid omsorgsfuld”.

.


Del dette indslag