Derfor gør det så ondt at skære sig på papir

SUNDHED: De fleste har givetvis oplevet smerten, der kommer overraskende. Det lille riv, når fingrenes hud bliver flået i stykker af papir. Det kan ganske vist være en – af syn – ubetydelig lille rift, men målt på smerte større end andre ting, ens krop kan blive udsat for.

fingercut728

Nu har en forsker ifølge Videnskab.dk fundet årsagen til, at så lille en rift kan give så stor smerte. Det er Ferris Jabr, der er assisterende redaktør for Scientific American, der i en ældre video udgivet af Scientific American, forklarer om sin teori:

“Et paper cut er ikke helt så rent, som det ser ud til. Kanten på et stykke papir ser måske helt skarp ud, men under mikroskop er den ret flosset. Et tyndt stykke papir skærer altså igennem huden som en sav i stedet for en skarp kniv og efterlader små kemiske partikler, der irriterer såret”, siger Ferris Jabr i videoen ifølge Videnskab.dk

Bruger hele tiden fingrene
Det danske medie forklarer, hvordan det ikke blot er huden, der gennemskæres af papiret, men at det også er nerveceller, der blottes. Det vil irritere, hver gang sårene åbnes, og hyppigheden af det er stor, fordi fingrene konstant er i brug.

“Vi er mere opmærksomme på et paper cut, fordi det er på en kropsdel, vi bruger hele tiden. Desuden er det ganske overraskende og ret nedslående, at vi kan komme til skade med noget så banalt som papir”, afslutter Ferris Jabr.


Del dette indslag