Du må gerne spise både hvid og fuldkornspasta, men med måde.
Pasta. Den er en klassisk følgesvend til kødsovsen, men også udskældt for sin gluten og tomme kulhydrater.
Men hvad er sandt, og hvad er sundhedshysteri omkring pasta?
Det korte svar er, at du gerne må spise pasta, men med måde, siger Heddie Mejborn, som er seniorrådgiver ved Afdeling for Risikovurdering og Ernæring på DTU Fødevareinstituttet.
“Man skal bare huske, at der ikke kun skal være pasta på tallerkenen. Der skal også være plads til grøntsager. Det duer ikke kun med pasta og ketchup”, siger hun.
Og det skal være fuldkornsversionen, hvis pastaen skal tælle som sund og bidrage til Fødevarestyrelsens anbefalinger om 75 gram fuldkorn dagligt.
Læs hele artiklen på: Avisen.dk