Dronningen af Rock’n’Roll fylder 75 år (WebTV)

tinaturner430MUSIK: Tina Turner, der betragtes som Dronningen af ‘Rock’n’Roll’, blev først rigtigt verdenskendt i forbindelse med udgivelsen af singlen ‘Proud Mary’ tilbage i 1971. Siden hen er det blevet til adskellige kæmpe hits på verdensplan og hele ni ‘Grammy Awards’ har Rock-mama’en også inkasseret.

Tina Turner er født 26. november 1939 i byen Nutbush, Tennessee, USA. Før berømmelsen levede Tina Turner som bomuldsplukker hos sine forældre, der var forpagtere af en bomuldsfarm. Da hendes forældre blev skilt flyttede hun ind hos sin grandtante og fik nyt job som sygeplejerske.

Som 18-årig fødte Tina Turner sønnen Craig, inden hun i 1962 blev gift med Ike Turner. Det turbulente ægteskab holdt i 16 år, inden hun blev skilt i 1978. Inden da havde Ike & Tina Turner haft pæn succes sammen som musikalsk duo. Ike Turner hørte man ikke mere til efter bruddet, mens Tina Turner fik stor succes som solo-artist.

I begyndelsen af 80’erne tog Tina Turners solo-karriere for alvor fart, først som featuring i Heaven 17’s hit ‘Let´s Stay Together’ fra 1983, hvorefter solokarrierens mange hits nærmest strømmede ind i 80’erne, der blev det helt store gyldne årti for Tina Turner. Det blev bl.a. til ‘What´s Love Got To Do With It’ i 1984 fra albummet ‘Private Dancer’, der solgte mere end 11 millioner eksemplarer.

 

Dronning og legende
Tina Turner omtales ofte som “Dronningen af Rock & Roll”, og er den første rocksangerinde i verdenshistorien, og har været idol og inspiration for kunstnere som Janis Joplin, Cher, Bette Midler, David Bowie, Mick Jagger, Celine Dion, Mariah Carey, Mary J. Blige, Madonna og Beyoncé. Både talkshow værtinden Oprah Winfrey og legendariske Elvis Presley tæller som nogle af Tina Turners mange beundrere.

I 2008 drog Tina Turner på jubilæums-turné efter 50 år i Rock-brancen. Det blev en turné, der slog rekorden for solgte koncert-billetter af en solo-kunstner.

I 2013 overrasker den verdensberømte sangerinde atter alt og alle, da hun i en alder af 73 år vælger at blive gift på ny. Denne gang med den 57-årige Schweiziske rigmand Erwin Bach.
I dag bor Tina Turner i Schweiz og hun blev i april 2013 schweizisk statsborger.

Ud over musikken har Tina Turner medvirket i en del spillefilm, herunder bl.a. ‘Mad Max 3’ og ‘Last Action Hero’.

Tina Turner må anses for at være en af det 20. århundredes største og mest populære kvindelige superstjerner.

 

 

Kilde: 2town Radio / www.2town-radio.com

 

 


Del dette indslag