Elisabeth Gjerluff Nielsen er død

DE KENDTE / MUSIK: Sanger og forfatter Elisabeth Gjerluff Nielsen er (24. Oktober) død efter kort tids sygdom.
Det oplyser hendes døtre i en mail til Ritzau. Hun blev 65 år.

Musiker, sanger og sangskriver:
Hun blev kendt i den brede offentlighed som sanger i bandet Voxpop i perioden 1980-83, som blandt andet hittede med ‘Blå Mandag’. Siden fik hun en solokarriere med debutalbummet ‘Elisabeth’, hvorfra 80’ernes unge formentlig husker ‘En sømand som dig’ og ‘Hud mod hud’.

Siden leverede Elisabeth tekst og musik til andre kunstnere som Søs Fenger, Lis Sørensen og Ray Dee Ohh op gennem 80’erne og 90’erne.

Også for børn og som forfatter:
Derudover har Elisbeth fra midten af 90’erne og frem lavet masser af populær musik til børn, som eksempelvis “Hemli’ helikopter”, ligesom hun har også har lavet en række børnebøger.

For tre år siden udgav Elisabeth erindringsbogen erindringsbogen ‘Store børn’, hvor hun blandt andet beskriver sit komplicerede forhold til sine brødre, Peter A.G. Nielsen og Jens G. Nielsen, begge kendt fra bandet Gnags.

Mandag 24. Oktober 2022 sov hun stille ind, omgivet af sin familie. Hun blev blot 65 år gammel.


Del dette indslag