Elon Musk har købt Twitter

Verdens rigeste mand, ejeren af Tesla og SpaceX, Elon Musk, har nu købt det sociale medie Twitter, efter at det i en tid har ulmet, at noget var på vej. Prisen Musk måtte betale ligger angiveligt på den anden side af 300 milliarder kroner.

Flere eksperter bemærker at det er lidt af en magtdemonstration fra Elon Musks side, at han kan samle så mange penge så hurtigt.

Elon Musk selv udtaler:
“Jeg vil lave Twitter bedre end nogensinde ved at forbedre produkterne med nye funktioner, lave algoritmen open source for at øge tilliden og besejre spam-robotter”, udtaler den nye ejer af Twitter.

I den mere konkrete ende kommer der en edit-knap, som (næsten helt sikkert) bliver indført med Elon Musk ved roret. Det vil gøre, at man kan redigere sine tweets, efter man har udgivet dem – det kan man ikke i dag.


Del dette indslag