Er det slut for Johnny Madsen?

KENDTE / MUSIK: ‘Sæsonen er slut’ synger Johnny Madsen på en af hans sange, og måske er den folkekære sanger og sangskiver nu ved at takke af.

Hvis du havde set frem til at skråle med på ‘Uden for sæsonen’ og andre af Johnny Madsens hits i 2024, så bliver du måske utroligt skuffet.
Senest har 72-årige Johnny Madsen udtalt til Ekstra Bladet, at chancen for at se ham på scenen igen er 50/50.
“Alting har en start, og alting har en ende”, udtaler han blandt andet til avisen.

Selskabet bag lukket ned
Nu ser det imidlertid ud til, at ‘Færgemanden’-ikonet har besluttet sig for, at livet på landevejen er endegyldigt slut.
Ifølge virksomhedsregisteret er statussen i hans anpartsselskab ‘Madsen.Fanø’, som han stiftede i 1992, ændret til: Opløst efter likvidation.

Madsen var sidst på scenen i 2021, hvorefter han aflyste en række koncerter grundet problemer med ryggen efter en diskusprolaps.
Og i 2022 måtte hans efter lægens ordre aflyse alt grundet senfølger fra Corona.

Dengang var meldingen ellers, at bandet ville vende stærkt tilbage i 2023, men da det nye år kom, meldte Madsen, at han ville holde pause i hele 2023.

Madsen er dog fortsat aktiv i sit galleri, hvor han stadig svinger penslen.

.


Del dette indslag