Først Blachman, nu snupper TV2 Sofie Linde

X-Factor i Danmark skifter (som bekendt) fra DR til TV2, og der gik ikke længe før TV2 kunne meddele at Thomas Blachman også sidder i dommer-panelet på TV2. Nu kan stationen således også afslører at Sofie Linde skifter fra DR til TV2 og skal være vært på X-Factor.

“Sofie Linde er en stjerne i dansk tv. Hun er i øjenhøjde med seere og brugere, og hun har en naturlighed på skærmen, som er unik. Derfor er det en stor glæde for os, at Sofie vil fortsætte med at udvikle X-Factor på TV2, hvor vi vil sikre danskerne store fælles oplevelser, der skaber involvering og samtale om alt det, vi deler”, udtaler Lotte Lindegaard, der er kanalchef på TV2.

Sofie Linde selv siger: “Jeg elsker at lave X-Factor, og jeg glæder mig helt enormt til at lave endnu en sæson. X-Factor er den største, sjoveste og mest udfordrende opgave, jeg har haft i min karriere som vært. Ikke to sæsoner har været ens for mig at lave, og den kommende sæson bliver bestemt ingen undtagelse”, udtaler TV2s kommende vært i programmet.

Programmet starter på TV 2 i 2019, og auditions afholdes allerede i løbet af de næste par måneder.

 

 

 


Del dette indslag