Hotdog på en halv meter

Er du glad for en stor pølse, så er det Aalborg du skal besøge.

Det er ingen hemmelighed at Nordjyderne elsker mad i størrelse kæmpestor! Og nu er det altså blevet endnu lettere at prøve mad i kæmpestørrelse lige midt i Aalborg By.

Hvert år op til Jul byder Julemarkedet i Aalborg på masser af hyggelige boder med specialiteter af alskens slags. Det inkluderer selvfølgelig også en grillbod i midten af Gammeltorv, hvor man kan varme sig på en lun pølse.

Og vi skal da lige love for, at man kan få masser af pølse – hvis man altså kan spise det. Her kan du nemlig få en hotdog på en halv meter!

Det forlyder at Hotdoggen er godt krydret og velsmagende, og der er tale om en ordentlig krabat af en frankfurter. Tilbehøret kan man selv vælge – Og prisen for sådan en krabat ligger på 100 kr.

Eneste problem, hvis du skulle få lyst til sådan en krabat, er at du nok må vente til Juletid før du atter kan købe hotdog på en halv meter.


Del dette indslag