Husejere bruger sten ulovligt mod bilister

BIL & BOLIG: Det er ikke usædvanligt, at grundejere placerer sten i rabatten for bl.a. at forhindre biler i at parkere. Men det er ulovligt, og du risikerer at skulle betale erstatning, hvis en person eller bil kommer til skade på ‘din’ sten.

Du har sikkert set det flere steder. Store sten, der er placeret på fortovet eller i siden af vejen. Det er ikke kommunen, der har været på spil, men derimod private, der vil påvirke folks adfærd. Nogle steder er det helt oplagt for at forhindre, at andre parkerer deres bil et bestemt sted. Andre steder ser det ud til, at det formentlig er for at skåne græsset i rabatten. Eller måske ligger de bare til pynt.

I alle dele af landet kan man se sten og andre kreative forhindringer i alle former og størrelser, som private har placeret. Men det er som udgangspunkt ikke lovligt, når private placerer sten, der kan påvirke færdsel eller parkering.

Man må ikke placere sten på private fællesveje i byer, landsbyer og sommerhusområder uden tilladelse fra kommunen.

Sten fjernes på grundejerens regning
“Vi giver normalt ikke tilladelse til at lægge sten på vejen, da de kan være til fare for trafikken. Vi er især ikke glade for de mindre sten, der er på størrelse med en håndbold. De er meget farlige, for man kan ikke se dem, så dem vil vi helst ikke have”, fortæller Jan Lund fra Slagelse kommune.

Først får grundejerne eller grundejerforeningen en venlig henstilling om at fjerne stenene, og i sidste ende gør kommunen det på grundejerens regning.

“Ofte er de ikke klar over, at de gør noget ulovligt, og at de kan komme til at hænge på en erstatning, hvis der sker skader på ting eller personer på grund af stenene. Så det er mere uvidenhed end en bevidst ulovlighed. Vi anbefaler foreninger, at de i stedet for sten bruger tynde træhegn eller hvide kantpæle med reflekser”, siger Jan Lund.

Folk tror, de selv må bestemme
Ligesom i Slagelse Kommune kan man på flere andre kommuners hjemmesider læse, at sten i rabatten ikke er tilladt. Det skyldes bl.a., at de kan være til fare for trafikanter, f.eks. i mørke eller ved snevejr. Samtidig skal der være plads til, at store biler skal kunne passere hinanden på små veje, og til at undvige et potentielt sammenstød i trafikken.

Færre regler på landet
Anderledes ser det ud på landet, hvor grundejerne på private fællesveje må placere sten og andre genstande uden at spørge kommunen om lov først. Det ses bl.a. ved indkørsler til gårde, hvor der ofte er store sten ude ved vejen. Men kommunerne kan bede om, ikke kræve, at stenene bliver fjernet, hvis de udgør en betydelig fare for trafikken i det, man kalder sikkerhedszonen.

Zonen er et område fra indersiden af vognbanelinjen og væk fra vejen, og det er defineret som „et areal uden for køresporet, fri for faste påkørselsfarlige genstande og udformet således, at et køretøj, der utilsigtet forlader køresporet, ikke vælter“. Det kan både være en rabat, et fortov og en cykelsti.

Derfor er der mange hensyn at tage for myndighederne, også når Vejdirektoratet anlægger nye eller gennemgår de eksisterende statsveje, der udgør ca. fem procent af vejnettet, men hvor næsten halvdelen af al trafik afvikles.

“Det er farligere med faste genstande uden for byerne, da hastigheden er højere, og der derfor oftere sker personskader, hvis der sker en ulykke. Derfor bør der f.eks. ikke være master, store sten og træer, fundamenter, brønddæksler, søer og meget andet i nærheden af vejen”, forklarer Winnie Hansen, der er fagkoordinator i Trafiksikkerhed og cykling hos Vejdirektoratet.

I åbent land kan sikkerhedszoner være op til 13 meter afhængigt af den tilladte hastighed på strækningen.

Problemer løses normalt med dialog
“Når man alligevel ser ting, f.eks. skilte, der står tæt på vejen, så er det, fordi de er eftergivelige, og at der er brudled, så de nemt knækker ved en påkørsel. Sådan er det med alt nyt, vi sætter op. Vi fjerner ikke alt gammelt ukritisk, og noget af det bliver i stedet afskærmet”, siger Winnie Hansen.

Når Vejdirektoratet inspicerer strækningerne, graduerer de, hvor stor en risiko de forskellige genstande i sikkerhedszonen udgør. Træer i ydersiden af en vejkurve udgør f.eks. en større risiko.

“Hvis de står på andre folks ejendom, så tager vi en snak med dem, og det plejer at løse sig. Men vi kan som udgangspunkt ikke kræve, at de bliver fjernet”, siger Winnie Hansen.


FØLG/LIKE OS PÅ FACEBOOK >>  – Like os på Facebook, og få vores tophistorier direkte på din væg.

.


Del dette indslag