Joachim Andersen forgylder serieklub

SPORT/FODBOLD: Det indbringer Greve Fodbold over en millioner kroner, at Joachim Andersen denne sommer slog dansk transferrekord. Den slags beløb er en formue for danmarksserieklubben.

Da Lyon tidligere på sommeren gjorde Joachim Andersen til den dyreste danske fodboldspiller i historien, forgyldte franskmændene ikke kun Sampdoria, som solgte ham. Nogle af de 224 millioner kroner siver også længere ned gennem systemet.

En lille del af dem ender hos Greve Fodbold, hvor Andersen spillede et par år som 12- og 13-årig. Men selv om procentdelen er ikke er stor, er beløbet enormt for klubben, hvis førstehold spiller i Danmarksserien.

Forklaringen er, at FIFA’s regler for solidaritetspenge siger, at noget af transferbeløbene, når spillere skifter over en landegrænse, skal gives videre til græsrodsklubberne. I dette tilfælde 0,5 procent.

Ud af 224 millioner bliver det 1,1 million kroner til Greve Fodbold, hvor pengene falder på et tørt sted. Ifølge formanden skal de gå til at sikre endnu bedre kvalificerede ungdomstrænere, end klubben har nu.

Kilde: Tipsbladet.dk

.


Del dette indslag