KENDTE: I mere end 60 år har man kunne opleve Jørgen de Mylius på Danmarks Radio (og TV), og han er fortsat aktiv trods sine 76 år.
Jørgen de Mylius var blot 16 år gammel, da han debuterede på Danmarks Radio. Han havde beklaget sig over, hvordan DR ignorerede popmusikken, og datidens monopolmedie kvitterede ved at give den popinteresserede teenager et job.
Den 29. januar 1963 debuterede Jørgen de Mylius i radioen, og der har han (stort set) været aktiv lige siden. Nu i mere end 60 år.
“jeg følte mig parat til at tage udfordringen op. Jeg havde opbygget en vis viden om popmusik gennem engelske musikaviser og aftenudsendelserne på Radio Luxembourg, som jeg var fast lytter af”, fortæller Jørgen de Mylius, og fortsætter:
“Hvad jeg naturligvis ikke vidste dengang, var, at det ikke blot skulle blive til en enkelt udsendelse men et helt liv på Danmark Radio.”
Også på TV:
Jørgen de Mylius begyndte karrieren med top-20-udsendelser, og så tog det ellers fart.
Især blev han folkeeje som Melodi Grand Prix-vært på TV (en rolle han debuterede i i 1978).
Siden fulgte flere værts- og kommentatortjanser, og i dag er han for mange indbegrebet af dansk Melodi Grand Prix.
I dag kan Jørgen de Mylius’ karakteristiske stemme fortsat opleves, når han sender ‘Hithouse’ og ‘Eldorado’ på P5.
.