KENDTE/MUSIK: Den folkekære sanger Kim Melius Flyvholm Larsen, sov 30. September 2018 stille ind. Det meddeler hans impresario.
Danmark har mistet den ubetinget største indenfor musikkens verden.
Den tunge meddelse om Kim Larsens død kom fra sangerens impresario Jørn Jeppesen, der med tungt sind og stor sorg på familens vegne kunne meddele ofentligheden at sangeren var sovet ind på septembers sidste dag.
Jørn Jeppesen fortæller iøvrigt at Kim Larsen i sin sidste stund var omgivet af sin hustru samt sine seks børn, og at bisættelsen vil finde sted i absolut stilhed og helt privat.
Musikkens svar på HC Andersen gennem 5 årtier
Måske er der netop noget symbolsk ved at Kim Larsen, i sine senere år, valgte at bosætte sig i Odense. Fordi ‘Lune Larsen’ må være musikkens svar på HC Andersen.
Gennem mere end 5 årtier, fra de tidlige 70ere og frem til hans død i 2018, blev han dansk folkeeje med sine tekster og musik, men også som en mand med sine meningers mod.
Det hele startede i begyndelsen af 70erne, hvor Gasolin’ for alvor fik danskernes opmærksomhed. Det blev en æra, der næsten varede årtiet ud. Herefter tog Larsens solokarriere for alvor fart og han har gennem tiderne beriget os med så mange ørehængere at det næsten ville være forkert at fremhæve enkelte numre frem for andre.
Hans sidste album blev ‘Øst for Vesterled’, der udkom i 2017, men blot en måned før sin død var hele Danmarks ‘Gavflab’ fortsat på turné og optrådte bl.a. på Smukfest så sent som i August 2018.
Der er ingen tvivl om at den kommende tid vil bringe flere opsamlingsalbum samt evt. uudgivet matriale fra den folkekære sanger, ligesom mange af landets øvrige kunstnere i dyb respekt vil komme med fortolkninger af Larsens sange.
Selvom Kim Larsen vil være voldsomt savnet, så er der bestemt ingen fare for at der ‘Om lidt bliver stille’ – og tak for det.
Tak for musikken, Larsen.
“Er der koldt og mørkt i den sorte grav
eller stråler himlen som det klareste rav
er der sang og musik i de dødes land
og swinger det – pianomand”