SUNDHED: Forskere er i gang med at udvikle en ny pille, som de håber, bl.a. vil kunne bruges mod fedme og diabetes.
Bliv slank, få større muskler og bliv mere udholdende med en ny pille. Det lyder for godt til at være sundt, og det er det måske også.
Ikke desto mindre er forskere i gang med at udvikle en sådan ny pille på The Scripps Research Institute, skriver Gizmag.com ifølge Videnskab.dk
Stoffet kaldes SR9009 og det øger stofskifteniveauet i muskulaturen på mus ved at binde og aktivere et fedtforbrændende protein kaldt Rev-ErbA.
Forskerne håber på, at stoffet kan bruges mod fedme, forskellige stofskiftesygdomme og måske type 2-diabetes, hvis altså lignende effekter kan opnås i forsøg med mennesker.