GUIDE: Magasinet Euroman har udgivet en glimrende guide til hvordan du kommer sikkert igennem firma-julefrokosten.
Sæsonen for julefrokoster er over os, og du har formentlig allerede planlagt at drikke dig i hegnet, tale alvor med chefen og forføre kollegaen – i vilkårlig rækkefølge. Men inden du kaster dig i kamikaze-druk, bør du lige gennemgå Euroman’s guide herfor.
En julefrokost er ikke bare en hyggelig aften med fri bar og fed mad. Det er en Indiana Jones-mission med fælder, faldgrubber og en mulig fyreseddel.
Et af de mange gode råd i guiden er bl.a. at du skal huske på at en julefrokost ikke er en lønforhandling.
“Hvis du ikke er mand nok til at forhandle løn på en hverdag, skal du ikke tro, at tidspunktet mellem stegen og risalamanden er et bedre tidspunkt”, skriver Euroman.
“Og lad endelig være med at tro, at den øverste direktør værdsætter din (præcise) analyse af, hvordan hele selskabets strategi er forfejlet”, fortsætter Euroman med de gode råd.
Iøvrigt det mest “kedelige” råd fra Euroman er: “Gå tidligt – Til en julefrokost får du ikke medaljer for at være den sidste i baren”.
Læs hele guiden hos: Euroman.dk
.