Overraskende opkald fra den lokale kiosk

DANMARK: Da telefonen en sen aften ringede hos en træt mand fra Gladsaxe, var han først overrasket over, at ejeren af den lokale kiosk ringede til ham så sent, men det tilgav han hurtigt, da han hørte, hvad kioskejeren ville ham.

“Vi har spillet Lotto sammen i mange år, så jeg kender godt kioskejeren”, fortæller manden og fortsætter:

“Så ringede han og spurgte, om jeg var gået i seng (Jeg sagde, nej, selv om at det var jeg!) og om jeg havde tjekket min kupon? (Det havde jeg ikke!) Så måtte jeg jo lige ind for at kigge på kuponen”, siger manden fra Gladsaxe.

Pludselig var han ikke længere spor træt, da han først fik tjekket tallene.

Lotto-systemet, hvor manden havde købt en ud af 10 anparter, havde såmænd ramt den store gevinst. Det gav lidt over 10.000.000 kroner i alt – eller 1.001.681,40 kroner per mand.

“Nej, så sov jeg ikke mere den aften! I stedet åbnede min kone og jeg en flaske champagne, og så stod vi der og skålede, mens vi tjekkede Lotto-talene en ekstra gang”, fortæller manden afslutningsvist.


FØLG/LIKE OS PÅ FACEBOOK >>  – Like os på Facebook, og få vores tophistorier direkte på din væg.

.


Del dette indslag