Radiovært døde mens han var on-air

Den 62-årige britiske radiovært Mike James, døde mens han var live on-air i studiet på ‘Dee Radio’ i den britiske by Chester.

Mike James var, som vært, i fuld gang med at lave kanalens live sportsmagasin, der sendes lørdag eftermiddag.
Udsendelsen begyndte, som normalt, klokken 14:00. De sidste livstegn fra studieværten kom omkring klokken 16:00, men da programmet fortsatte på automation, gik der noget tid før man begyndte at undre sig over tavsheden fra Mike James.

Stationens leder Phil Rodgers udtaler i en pressemeddelelse:
“Vi er rystet og selvfølgelig meget kede af denne tragiske hændelse. Mike var en fantastisk radiovært og en god ven af alle her på Chester’s ‘Dee Radio’. Han var også en af stationens mest populære værter hos lytterne. Vores tanker er hos hans familie i denne triste og svære tid.”

Mike James blev 62 år. Han startede som morgenvært på stationen for mere end 15 år siden.
Han har været fast mand på stationens hold, de seneste 15 år.


Del dette indslag