Radiovært Michael Juul Sørensen er død

KENDTE: Den populære radiovært Michael Juul Sørensen, der blev kendt som “nationens vækkeur” i morgenradioen på DR, døde 3. februar 2023 efter nogen tids sygdom.

Michael Juul Sørensen i DR’s radiostudie tilbage i 70’erne.

Dette meddeles på radioværtens egen Facebook-profil, hvor Leif Bering (der har levet sammen med Juul Sørensen i næsten 50 år) skriver:

“Det er med et tungt hjerte, at jeg må meddele, at Michael ikke er her mere”.

Michael Juul Sørensen blev 74 år.

Mere end 30 år bag mikrofonen
Op igennem 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne opnåede Michael Juul Sørensen stor popularitet på DR’s P3.

I eftermiddagsprogrammet ‘Hej P3’ fik Sørensen tidligt i karrieren et stort lyttertal blandt de unge. Han spillede musikken, de kunne lide, og snakkede om det, der rørte dem.

Op gennem 1980’erne blev han et endnu mere kendt navn. I rollen som morgenvært på P3 blev han snart kendt som ‘nationens vækkeur’.

I 1997 forlod Sørensen DR i protest over et nyt tiltag: Danmarkskanalen.
I den forbindelse gav Sørensen citatet:

“DR er en pølsefabrik baseret på meningstyranni”.

.


Del dette indslag