Rapperen Gilli tiltalt for skattesnyd

DE KENDTE: Den danske rapper er tiltalt for at have snydt skattesystemet for 3,3 millioner kroner ved flere gange at have opgivet urigtige oplysninger om sin økonomi.

Gilli, der bærer det borgerlige navn Kian Rosenberg Larsson, har ifølge anklagemyndigheden via Skats daværende ‘TastSelv’-system med vilje oplyst forkerte oplysninger om sin økonomi i perioden 2015 til 2018.

Det fremgår det af et anklageskrift, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i. Selv nægter den danske rapper sig skyldig og oplyser via sin advokat, at han ingen kommentarer har til sagen.

I anklageskriftet fremgår det, at rapperen er tiltalt for i alt fire forskellige forhold. Fælles for alle forhold er, at de er begået via Skats daværende ‘TastSelv’-system.

Anklagemyndigheden har nedlagt straf for overtrædelse af straffelovens paragraf 289, ligesom der er nedlagt påstand om tillægsbøde svarende til en gang den samlede unddragelse.

Kilde: ekstrabladet.dk




Share This Post