Rockbandet Saga stopper efter 40 år

saga728

MUSIK: Det Canadiske succesfulde rockband Saga, der havde sin storhedstid tilbage i 80’erne, meddeler at 2017 bliver sidste år med Saga som band.

Medlemmerne i Saga har besluttet, efter 40 års samvær, at gå hver til sit. Det Canadiske rockband oplyser i en meddelelse på gruppens hjemmeside at 2017 bliver det sidste år i bandets historie.

“Dette år markerer fire årtier med sangskrivning, indspilning og turneer som band, Men, efter mange overvejelser og diskussioner, har mine brødre og jeg desværre besluttet, at efter 40 år sammen vil 2017 blive Sagas sidste kapitel”, udtaler forsanger Michael Sadler i en pressemeddelelse.

Veteranerne har allerede annonceret en del koncerter for 2017, og flere vil blive offentliggjort i nærmeste fremtid.

 

Rock siden 1977
Saga blev dannet tilbage i 1977 i Ontario og har solgt op mod ti millioner album på verdensplan samt spillet for mere end 15 millioner mennesker i over tyve lande.

Bandet har flere gange optrådt i Danmark gennem årene. Blandt andet på Roskilde Festival, Midtfyns Festival og Langelandsfestival.

En af bandets nøgleudgivelser, livealbummet ‘In Transit’, blev delvist optaget i Tivoli i København anno 1982.

 

Kilde: 2town Radio 

 

 

 


Del dette indslag