KENDTE / MUSIK: Dronningen af rock’n’roll, Tina Turner, gik fredeligt bort onsdag 24. Maj 2023,i en alder af 83 år. Det skete efter længere tids sygdom, og rock-legenden døde i sit hjem i Küsnacht nær Zürich (Schweiz), oplyser hendes talsperson ifølge Sky News.
Med hende har verden mistet en musiklegende og rollemodel.
Med sin musik og hendes endeløse passion for livet fortryllede hun millioner af fans i hele verden og inspirerede morgendagens stjerner.
Tina Turner har i løbet af sin karriere solgt over 180 millioner plader, hvilket gør hende til en af verdens bedst sælgende artister.
Hele 12 gange har hun modtaget en Grammy-pris. En af dem er den prestigefyldte ‘Grammy Lifetime Achievement Award’. Andre modtagere af samme pris er Elvis Presley, David Bowie og The Beatles.
Portrætteret i film og musical
Tina Turner hed oprindeligt Anne Mae Bullock. Hun blev født den 26. november 1939 i Nutbush i Tennessee. I 2013 blev den amerikanskfødte sangerinde schweizisk statsborger.
Hun efterlader sig to voksne sønner og ægtemanden Erwin Bach, som hun giftede sig med i 2013 efter flere års venskab.
Tina Turner var fra 1962 til 1978 gift med musikeren Ike Turner, som døde i 2007. Det psykisk og fysisk voldelige forhold blev i 1993 portrætteret i filmen: ‘What’s Love Got To Do With It’.
Hendes liv og karriere er også udødeliggjort i musicalen: ‘Tina’, der stadig kan ses på West End-teatret i London.
.
FØLG/LIKE OS PÅ FACEBOOK >> – Like os på Facebook, og få vores tophistorier direkte på din væg.
.