Ny sæson af ‘Badehotellet’ bliver kort

FILM & TV: Der er ikke længe til at “Badehotellet” igen ruller over skærmen, men den nye sæson bliver lidt anderledes, end de tidligere. Den bliver nemlig kortere.

Normalt plejer en sæson at sprede sig over seks afsnit, men i år er der kun tale om fem afsnit ialt.

Produktionsholdet bag serien har grundet corona været under tidspres, og derfor har de måttet forkorte sæsonen.

“Det skyldes ganske enkelt, at de kun har kunnet nå at producere fem afsnit i år på grund af corona. Men vi tør godt love, at det er fem stærke afsnit”, forlyder det i en kommentar fra TV 2.

Merete Mærkedahl ærgre sig
‘Vild Med Dans’-vinderen Merete Mærkedahl, der spiller Otilia, ærgrer sig over, at sæsonen er blevet forkortet.

“Det er heller ikke så sjovt, men det er fordi, vi var nødt til at rykke og udskyde nogle optagelser på grund af corona”, siger hun.

“Nu må vi se, om der kommer en sæson mere. Det håber vi da på, for så kan det være, at der igen kommer seks afsnit. Men jeg kan i hvert fald sige, at det bliver en fantastisk sæson. Selv om der jo også er lidt mørke skyer over Badehotellet med krigen, der raser”, siger Merete Mærkedahl.

Sæson 8 af ‘Badehotellet’ har premiere på TV 2 mandag 1. februar kl. 20:00


Del dette indslag