GAMES & GADGET: Om mindre end 14 dage lancerer Sony deres nye mega spille-konsol, og afløseren til Playstation 3, når den 16 gange stærkere kraftkarl Playstation 4 rammer Danmark 29. november med en udsalgspris på 2.975,00 Kr.
Sony er klar til at give konkurenterne baghjul med den nye Playstation 4, der kommer til at sætte helt nye standarder for spillekonsoler. Dette er Sony’s bud på en 8. generations game-konsol, og alt tyder på en mega succes fra dag, fordi de spilleglade fans kan bare ikke få nok datakraft. Og POWER er precis hvad Sony tilbyder fanatikerne fra 29. november.
Men…. (fordi der er et men) den nye vidundermaskine er IKKE bagud-kompatibel, hvilket vil betyde at INGEN af dine PS3 eller PS2 spil vil virke på Sony’s nye enhed. Det svarer lidt til helt at skifte system, hvilket er enormt ærgeligt.
Men når denne “lille” malurt er fortæret, så kan du altså glæde dig til en sand kraftbombe, der er hele 16 gange stærkere end forgængeren Playstation 3.
PlayStation 4 blev fra bunden designet for at sikre at spilskaberne kan slippe deres fantasi løs, udvikle de bedste spil og levere nye spiloplevelser, som aldrig før har været mulige.
Med ultrahurtige og tilpassede processorer og 8 GB kraftfuld samlet systemhukommelse, er PS4 hjemsted for spil med flot og detaljeret grafik og virkelig medrivende oplevelser, der overstiger forventningerne.
Specifikationer (nu bliver vi “lidt” teknisk nørdet)
PlayStation 4 konsollen vil benytte en specialdesignet single-chip processor, med en 8-kernet 64-bit x86 central processing unit (CPU) udviklet af AMD.Processoren har fået kodenavnet “Jaguar”.
Konsollens GPU vil blive baseret på en næste-generations AMD Radeon grafikprocessor. Den vil yde på omkring 1.84 TFLOP/s. Grafikprocessoren vil også indeholde en dedikeret grafik-teknologi til gnidningsløs kompression og dekompression af video medier.
PlayStation 4 vil have 8 GB af GDDR5 system hukommelse, der vil tillade en båndbredde på omkring 176 GB/s. Hukommelsen vil blive forenet, hvilket betyder at konsollen ikke har dedikeret video RAM; alt RAM deles mellem forarbejdning og grafikfunktioner.
Det læsbare drev vil læse Blu-ray diske med 6x- og DVD’er med 8x-hastighed. En harddisk vil blive inkluderet, størrelsen forventes at være på 500GB.
PlayStation 4 vil køre med trådløs formatet 802.11 b/g/n såvel som Ethernet. USB 3.0 vil blive inkluderet, såvel som Bluetooth® 2.1. Der vil følge et mono headset med systemet, der kan indsættes i DualShock 4 kontrolleren.
Af udgangsporte har konsollen HDMI, analog AV-udgang, og optisk S/PDIF lyd udgang.
Dualshock 4 (en helt ny trådløs controller)
DualShock 4 controlleren indeholder nyskabende funktioner, der giver mere medrivende spiloplevelser, bl.a. en meget følsom seks-akset sensor og en touchpad, som er placeret øverst på controlleren, hvilket giver mulighed for helt nye måder at spille og interagere med spil på. Med den nye Share-knap er videostreaming og -deling kun et let tryk væk.
Desuden er den nye controller født med en ekstra lille højttaler direkte på controlleren.
Mindst 30 spiltitler klar ved lanceringen
Sony lover at minimum 30 PS4 titler vil være klar på spil-hylderne ved lanceringen af PS4, herunder (naturligvis) en PS4 udgave af Fifa 2014, der efter sigende skulle være bedre end nogensinde før set på spil-konsol markedet.
Mon ikke der kommer en del PS4 konsoller under juletræerne i år (hvis man altså kan vente så lang tid med at tage dette nye teknologi-legetøj i brug).
Se mere om spiltitler til Playstation 4 på: dk.playstation.com