DØDSFALD: Danmarkshistoriens længst siddende borgmester, socialdemokraten Kjeld Rasmussen, er død. Det oplyser folketingsmedlem Morten Bødskov (S) på vegne af familien. Han blev 91 år.
Kjeld Rasmussen blev valgt til borgmester i Brøndby i 1966, en post han besad frem til 2005.
Kjeld Rasmussen har således haft stor indflydelse på Brøndbys udvikling fra bar mark til en moderne kommune, der ikke mindst er kendt for sit fodboldhold.
Kjeld Rasmussen blev 91 år og sov stille ind lørdag. Han efterlader sig hustru, børn og børnebørn.