Twitter og Facebook smider Trump på porten

DE KENDTE: Twitter har været Donald Trumps vigtigste kommunikationsredskab, hvor han kunne tale direkte til sine følgere. Men nu er det slut.

Det sociale medie skriver, at man har valgt at lukke permanent ned for Trumps konto, @realDonaldTrump.

“Efter en gennemgang af kontoen og omstændighederne omkring den har vi permanent suspenderet denne konto på grund af frygt for yderligere tilskyndelse til vold”, skriver tjenesten i en besked.

Facebook og Instagram har også lukket for Trump
Også Facebook og Instagram har lukket ned for Donald Trump på ubestemt tid, og i minimum til efter indsættelsen af den nye præsident Joe Biden.

“Vi mener, at der er for store risici ved at tillade præsidenten fortsat at bruge vores service i denne periode“, skriver Facebook-chef Mark Zuckerberg.


Del dette indslag