DØDSFALD: Den danske hiphop-verden har mistet en af de helt store, da Jeppe Bisgaard fredag 13. Juli tabte kampen til kræften. Blot 47 år gammel.
Jeppe Bisgaard, der var søn af den kendte radiovært Hans Otto Bisgaard, satte markante spor i hiphoppens univers, som syntes at være hans kald i livet, og var (som flere beskriver det) Danmarks uofficielle førende ekspert inden for området.
Desuden var Jeppe en anerkendt musikproducer og bl.a. manden bag artister som ‘Malk de Koijns’ og ‘Outlandishs’ succes.
Tidligere i år modtog Jeppe Bisgaard ved DDJA (Danish DeeJay Awards) Kim Schumachers Ærespris.