Digital udgave af Kørekortet

Det fysiske kørekort har fået et digitalt alternativ på mobilen. Det nye digitale kort kan dog ikke bruges i udlandet.

Har du en smartphone kan du hente en kørekort-app, så du både har dit kørekort og et id-bevis i digital udgave på mobilen. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen, der har udviklet appen.
Det er dog frivilligt, om danskere ønsker et digitalt kørekort.

Man skal dog fortsat beholde sit fysiske kørekort, selv om man har hentet kørekort-appen.
En af grundene til det er, at det digitale kørekort kun gælder inden for Danmarks grænser.
Appen fungerer også, selv om mobilen ikke har dækning eller forbindelse.
Løber mobilen tør for strøm på sin mobil, er det dog nødvendigt at have det fysiske kørekort for at undgå en bøde.

For at få sit digitale kørekort er det nødvendigt at downloade appen ‘Kørekort’, hvorefter man logger ind med NemID.
Man aktiverer derefter sit digitale kørekort ved at scanne sit pas med mobilen og hente den billedfil, der er i passet.
Digitaliseringsstyrelsen pointerer, at data er krypterede. Billedet bliver også udelukkende oplagret på den pågældende telefon.
Kørekortet er det første id-bevis i Danmark, der bliver digitalt. Det gule sundhedskort følger trop i løbet af 2021.


Del dette indslag