Sangerinden Eva Madsen er død

DE KENDTE/MUSIK: Kvinden bag hittet ‘Mormors Kolonihavehus’ er død i en alder af 79 år.

Det bekræfter Leif Sylvester Petersen, der var gift med Eva Madsen fra 1985 til1991, ifølge Ekstra Bladet. Han har ikke yderligere kommentarer til hendes død.

Sammen har de datteren Mia Sylvester, der har skrevet om tabet af sin mor på Facebook.

“Min elskede mor, Eva Madsen, døde natten til mandag med familie omkring sig. Eva var stærk og fuld af liv i en alder af 79 år indtil 1. juli, hvor alt ændrende sig da canceren blev opdaget”, skriver Mia Sylvester.

Kæmpehit
Det var i 1978, Eva Madsen blev danmarksberømt, da hun introducerede danskerne for Clausen og Petersens legendariske sang ‘Mormors kolonihavehus’, som mange generationer kan synge med på.

Udover musikken var Eva Madsen kendt fra mindre roller i film og på tv tilbage i 1980’erne. Her medvirkede hun i ‘Barndommens gade’, hvor hun spillede ismejeridame, og i ‘Cirkus Casablanca’ fra 1981, hvor hun meget passende havde en rolle som sangerinde.

.


Del dette indslag