Sirenerne hyler første onsdag i Maj

Beredskabsstyrelsen og politiet afprøver det landsdækkende sirenevarslingssystem første Onsdag i Maj klokken 12:00 – Bliv ikke nervøs. Det er blot den årlige test af systemet.

Udover at afprøve systemet sker det for, at befolkningen skal lære sirenevarslingsignalerne at kende.

Under testen vil der i alt lyde tre signaler:
Først lyder der et varslingssignal. Varslingssignalet består af en lyd, som stiger hurtigt og derefter falder langsomt. Signalet lyder fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder.
Efter cirka tre minutter gentages varslingssignalet.
Efter yderligere tre minutter afgives et afvarslingssignal, som betyder, at faren er drevet over. Afvarslingssignalet består af én lang ensartet tone, som varer 45 sekunder.

Foruden den årlige test med lyd afprøves sirenerne hver nat året rundt. Dog uden lyd.

 

 

 

Del dette indslag